Svært ved at trække vejret helt ned i maven?
Forfatter: Sara Saxild, Manuvision kropsterapeut med speciale i chok og traumer
Vejrtrækningsbesvær kan hænge sammen med stress og angst
“Jeg har svært ved at trække vejret helt ned i maven”. Det hører jeg ofte fra klienter, som kommer til behandling hos mig.
Oplevelsen af at det er svært at få vejret, eller at man har svært ved at trække vejret helt ned i maven, kan i mange tilfælde hænge sammen med stress og angst. Når vi kan trække vejret dybt ned i maven og slippe udåndingen, er det fordi, vi er i en tilstand af ro og tryghed i vores autonome nervesystem. Det er det, vi arbejder meget med i behandlingerne på briksen, fordi vi fra den tilstand bedre kan relatere til os selv.
Når vi kan trække vejret dybt ned i maven, får vi beroliget nervesystemet. Vores vejrtrækning hænger sammen med den tilstand, vores autonome nervesystem er i, om det er i det sympatiske, parasympatiske, eller det sociale nervesystem.
I behandlingen arbejder vi med at genkende de forskellige tilstande, og at kunne være sammen med det der sker i os. Vi kan ikke ændre vores mønstre, før vi kender dem. Det gælder de kropslige såvel som de følelsesmæssige.
Når klienter har oplevelsen af at have svært ved at trække vejret helt ned i maven, eller det føles som om de ikke får luft nok, er det ofte pga. spændinger i mellemgulvsmusklen, diafragma, og for at få den slippe, er det den dybe udånding vi arbejder med, mere end den dybe indånding. Når slippet i udåndingen sker – sukket – så vil kroppen også have adgang til den dybe indånding. Det er fornemmelsen af ikke længere at skulle forcere vores åndedræt.
De langvarige konsekvenser af ikke at bruge den dybe vejrtrækning, kan bl.a. være forværre og fastholde stress- og angst-tilstande. Herunder kan du læse mere om vejrtrækning og dens påvirkning af kroppen.
Forskellen mellem den dybe vejrtrækning og “overfladisk” vejrtrækning
Den dybe diafragma-vejrtrækning er kendetegnet ved, at man trækker vejret helt ned i maven. Her bevæger mellemgulvet (diafragma) sig ned ved indånding, hvilket giver plads til, at lungerne kan udvide sig fuldt ud. Dette resulterer i en synlig udvidelse af maven.
Den mere højtliggende vejrtrækning involverer derimod primært den øvre del af brystkassen. Her ses typisk en minimal bevægelse i maveområdet, mens brystkassen hæver og sænker sig markant. En overfladisk vejrtrækning bruger vi, når vi presser kroppen, eksempelvis i spurt, men opleves også i forbindelse med stress og angst.
Sammenhængen mellem vejrtrækningsbesvær, stress og angst
Kan man få vejrtrækningsbesvær af stress? Når vi er bange, ængstelige, bekymrede, stressede, så trækker vi ofte vejret overfladisk oppe i brystkassen. Når vi ikke trækker vejret helt ned i maven, får vi ikke beroliget nervesystemet, og vi kan opleve, at vi får dårlig fordøjelse, dårlig søvn, oplever stor træthed, aggression, udbrændthed og alt det, som hører til stress.
Vi kan aflæse kroppens stressniveau på vores åndedræt, og denne sammenhæng er afgørende for at forstå, hvorfor mange oplever vejrtrækningsbesvær i stressede perioder. Når vi udsættes for stress, aktiveres kroppens sympatiske nervesystem – vores “kamp eller flugt” respons. Dette er vores overlevelsesmekanisme, der forbereder os på at håndtere potentielle trusler.
I denne tilstand undergår kroppen en række fysiologiske ændringer. Pulsen stiger, og åndedrættet bliver hurtigere og mere overfladisk. Disse ændringer er designet til at give os mere ilt og energi til musklerne, så vi kan reagere hurtigt på farer.
Stress kan føre til vejrtrækningsbesvær af flere årsager. For det første skaber det ofte muskelspændinger i bryst- og maveregionen. Disse spændinger kan begrænse lungernes bevægelsesfrihed og gøre det sværere at trække vejret dybt og frit. For det andet ændrer stress vores åndedrætsrytme. Vi begynder at trække vejret hurtigere og mere overfladisk, primært i den øvre del af brystkassen, i stedet for at bruge mellemgulvet til dybe, fulde åndedrag.
I nogle tilfælde kan stress og angst også føre til hyperventilation. Dette sker, når vi trækker vejret hurtigere end kroppen egentlig har brug for, hvilket kan forstyrre balancen mellem ilt og kuldioxid i blodet. Hyperventilation kan paradoksalt nok føre til en følelse af åndenød, selvom vi faktisk får for meget ilt.
Det er vigtigt at forstå, at disse ændringer i vejrtrækningen ikke blot er symptomer på stress og angst – de kan også være med til at forstærke og vedligeholde stress- og angsttilstanden. Den overfladiske vejrtrækning sender nemlig signaler tilbage til hjernen om, at kroppen stadig er i fare, hvilket opretholder aktiveringen af det sympatiske nervesystem. Dermed kan der opstå en ond cirkel, hvor stress påvirker vejrtrækningen, og den ændrede vejrtrækning fastholder stressen.
At lære at genkende disse mønstre og arbejde bevidst med at ændre vejrtrækningen kan derfor hjælpe dig med at håndtere stress og angst. Som kropsterapeut ser jeg ofte, at arbejdet med åndedrættet kan være første skridt mod at genkende vores handlemønstre og bryde denne cyklus og genfinde en mere afslappet tilstand i både krop og sind.
Læs også: Interoception og arbejdet med den interoceptive sans gennem kropsterapi og træning
Symptomer på stress-relateret vejrtrækningsbesvær
Et af de mest fremtrædende symptomer på stress-relateret vejrtrækningsbesvær er følelsen af ikke at kunne trække vejret helt ned i maven. Mange af mine klienter beskriver det som en fornemmelse af, at luften simpelthen ikke når helt ned i lungerne. Det kan opleves, som om der er en usynlig barriere, der forhindrer en fuld indånding. Denne følelse kan være frustrerende og endda skræmmende, især hvis man ikke forstår årsagen bag.
En anden beskrivelse, der går igen hos mine klienter, er en mærkbar trykken for brystet. Klienter beskriver ofte denne fornemmelse som om, der ligger noget tungt på brystkassen. Dette tryk kan variere fra en let ubehagelig fornemmelse til en mere intens følelse af tyngde eller stramning. Selvom det kan opleves skræmmende, er det vigtigt at forstå, at denne følelse ofte er et resultat af muskelspændinger og ændret vejrtrækningsmønster snarere end et tegn på fx hjerte- eller lungeproblemer.
Åndenød er også et hyppigt rapporteret symptom. Dette kan vise sig som en følelse af at være forpustet, selv ved minimale fysiske anstrengelser. Nogle oplever, at de må kæmpe for at få luft, selv når de sidder stille eller ligger ned. Denne åndenød kan føre til en øget bevidsthed om, at man har svært ved at trække vejret helt ned i maven, hvilket paradoksalt nok kan forværre problemet, da det kan skabe yderligere angst og spænding.
Det er værd at bemærke, at disse symptomer ofte forstærker hinanden. For eksempel kan følelsen af ikke at kunne trække vejret dybt nok føre til en øget fokus på vejrtrækningen, hvilket kan forværre følelsen af åndenød.
For mange kan disse symptomer være skræmmende, især hvis de opleves for første gang. Det er ikke ualmindeligt, at personer med åndedræts-relaterede symptomer frygter, at de lider af en alvorlig hjerte- eller lungesygdom. Dette kan igen føre til yderligere stress og angst.
I behandlingen med kropsterapi kan vi arbejde med at genkende disse symptomer som manifestationer af stress og ikke som tegn på alvorlig sygdom.
Vejrtrækning og behandling med kropsterapi
Hvis du oplever vejrtrækningsbesvær eller gerne vil blive bedre til at trække vejret helt ned i maven, kan kropsterapi være et godt sted at starte. Kernen i kropsterapi handler om at hjælpe en klient til at slippe i åndedrættet. Når det slip sker, overgiver vi os og holder op med at kæmpe imod det indre eller ydre. Når vi rammer det dybe suk, kan man sige, at vi i det øjeblik slipper vores forsvar. Det gør, at vi er i en accept af, hvem vi er og hvor vi er, lige nu. Vi vover at være os sårbare og give følelserne lov til at passere igennem os, i stedet for at skulle holde tilbage eller nedregulere dem.
Prøv en behandling med Manuvision kropsterapi
Kropsterapien er en holistisk måde at arbejde med krop, psyke og nervesystemet på, og gennem behandlingen er der mulighed for at få en større forståelse for sammenhængen mellem dine reaktionsmønstre, vejrtrækning og dit nervesystem.
Tryk på “book tid” og kom direkte over i min bookingkalender, hvor du kan booke en behandling.
Hvis du har spørgsmål inden behandlingen, så skriv til mig på sara@sarasaxild.dk eller ring til mig på tlf. 30276023.
Jeg behandler i lyse og rolige omgivelser i Manuvision Huset på Bernhard Bangs Allé 25., 2. sal, 2000 Frederiksberg.
