Kan man få ondt i maven af stress?
Forfatter: Sara Saxild, Manuvision kropsterapeut med speciale i chok og traumer
En stresset krop siger fra med mavesmerter, spændinger og andre symptomer
Jeg møder mange klienter på min briks, som bliver presset i deres arbejdsliv såvel som i privatlivet. Alle kender en, der har haft stress. Og måske mærker du også selv symptomer på stress. Stress er en voksende tendens i vores samfund og ses hos både børn, unge og voksne. Stress-symptomer kan komme til udtryk fysisk ved fx ondt i maven, spændt diafragma, kvalme, hovedpine og hjertebanken, men kan også udtrykke sig som svigtende hukommelse, manglende koncentration, tankemylder, dårlig søvn og lignende. Ofte kan de fysiske symptomer virke så overvældende, at man kan komme i tvivl om, hvorvidt man lider af stress eller andre alvorlige sygdomme.
Når du kommer til mig med stress, vil vi starte et forløb op, der kan starte med 3-5 behandlinger. I et stressbehandlingsforløb arbejder vi bl.a. med åndedrættet, med at bringe nervesystemet i ro og med at få bevidsthed ind i kroppens reaktioner, så du kan genkende, hvad der sker i dig og tage vare på dig selv med det samme. Her i blogindlægget kan du læse mere om, hvad der sker i maven og omkring solar plexus ved stress – og hvad du kan gøre.
Vil du have hjælp til at arbejde med en stresset krop gennem nervesystemet?
Hvordan ved man, om man har stress?
Når kroppen er stresset, tror nervesystemet, at vi er i fare, og den mobiliserer sig til enten flugt eller kamp. Det gør den ved at prioritere de dele af kroppen, der er egnet til dette, og spare på de funktioner i kroppen, som kræver et overskud.
Dette kan fx komme til udtryk ved, at vores opfattelse af lyde ændres, og vi kan få tunnelsyn, vores mave og fordøjelse bliver påvirket, kroppens vedligeholdende funktioner sættes på pause og det kan være svært at få ro i tankerne og i kroppen, og dermed kan vi få svært ved at sove.
I kamp eller flugt skal vi bruge vores arme og ben, så vi vil måske opleve at spænde i de steder. Også kæben spænder vi op, når vi skal yde ekstra.
Vi kan begynde at lægge mærke til, hvor ofte vi spænder i kæben, og hvor meget den “hjælper” os med at klare belastende situationer, eller til lige at yde det sidste i en præstation.
Hvordan føles stress i maven?
Når kroppen er stresset, vil vi typisk opleve, at maven trækker sig sammen. Mange oplever fx, at de ikke kan trække vejret dybt ned i maven, fordi området omkring solar plexus og mavesækken, spænder op.
Forstoppelse og stress er tætte følgesvende: Tarm- og fordøjelsessystemet reagerer, når vi har stresshormoner i kroppen og kan sætte maven i stå. Vi kan også opleve at få tynd mave af stress.
Kroppen skærper de funktioner, vi skal bruge lige her og nu, hvor den oplever, at vi er i fare, og den sparer på de funktioner der kræver, at vi er i ro.
Når vi er trygge og ikke er stressede, vil vores krop igen gå i gang med at fordøje maden, hvile, udskifte celler, rydde op i kroppen, vokse, og i det hele taget brede sine muligheder ud.
Læs også: Sådan får man stress ud af kroppen.
Ondt i solar plexus og stress
Solar plexus, også kendt som “mavens hjerne”, er et komplekst netværk af nerver og nervetråde, der er placeret lige under mellemgulvet i den øvre bughule. Solar plexus spiller en vigtig rolle i reguleringen af forskellige mave-tarmfunktioner. Når vi oplever stress og angst, kan vi opleve muskelspændinger i kroppen, herunder også spændinger der gør ondt i solar plexus.
Dette kan føre til en række reaktioner og symptomer, herunder:
- Ondt i maven / mavesmerter
- Kvalme
- Opkast
- Diarré
- Forstoppelse og fordøjelsesproblemer
- Appetitløshed
- Følelse af oppustethed
I nogle tilfælde kan spændinger i solar plexus også føre til rygsmerter.
Spændt diafragma kan være et symptom på stress
Et spændt diafragma er et typisk symptom på stress og kan have direkte indvirkning på problematikker i mave-regionen. Diafragma er en muskel, der adskiller brysthulen fra bughulen. Det spiller en væsentlig rolle i vores vejrtrækning, og netop vejrtrækningen er en nøgleaktør i forholdet mellem stress og maven. Når kroppen reagerer på stress, aktiveres den i en “kæmp-eller-flygt” respons, hvilket fører til en hurtigere og mere overfladisk vejrtrækning. Dette kan resultere i, at diafragma spænder op og ikke fungerer optimalt.
Er diafragma spændt, kan det have flere konsekvenser for maven og fordøjelsessystemet. For det første kan det begrænse den normale bevægelse i mave-tarmkanalen, hvilket potentielt fører til fordøjelsesproblemer som oppustethed, mavesmerter og fordøjelsesbesvær.
Derudover kan et spændt diafragma medvirke til muskelspændinger og ubehag i området omkring solar plexus, hvilket yderligere forværrer de fysiske symptomer på stress. At være opmærksom på dit åndedræt og diafragmas rolle i forhold til stress kan være afgørende for at afhjælpe spændinger i denne muskel og dermed mindske dine stress-symptomer i mave området.
Kan maven blive oppustet af stress?
Ved stress frigiver kroppen stresshormoner som kortisol. Disse hormonelle ændringer kan påvirke måden, hvorpå vores krop behandler den føde, vi indtager og kan føre til oppustethed og ubehag i maven.
Stress kan også påvirke vores spisevaner og fordøjelsesprocessen. Nogle af os kan måske nikke genkendende til, at vi overspiser eller vælger usunde fødevarer, når vi er i en periode hvor vi oplever stress. Måske får vi ikke drukket nok vand og spist nok fiberrig mad, hvilket kan bidrage til følelsen af en oppustet mave. Samtidig kan stress som sagt bremse fordøjelsen og forårsage problemer som mavesmerter, luft i maven og oppustethed.
Bring ro i nervesystemet med åndedrættet ned i maven
Det kan være muligt at fortælle kroppen, at der ikke er nogen overhængende livsfare og finde ro i kroppen, hvis vi kan få vores åndedræt til at blive dybt og roligt. Det vil fortælle nervesystemet, at vi er trygge. Men det er ikke sikkert, at det kan lade sig gøre selv.
Du kan forsøge at lægge en hånd på maven, og bringe dit åndedræt dybt ned. I nogle lange rolige vejrtrækninger. Måske kommer der et gab, der fortæller kroppen og andre i nærheden, at der ikke længere er fare på færde.
At ligge og mærke sit åndedræt og holde sin opmærksomhed der, er et godt redskab, når vi oplever stress. Det kan være svært både at trække vejret dybt ned i maven, og at holde opmærksomheden på åndedrættet, da tankerne hele tiden vil presse sig på. Men dét at skabe et lille rum – et øjeblik, hvor man bevidst flytter sin opmærksomhed væk fra stressende tanker, er en vej til at begynde at se, hvad det er, der kører afsted med os. Hvilke tanker der bare kører i ring, og som vi tænker igen og igen. Som en slags fyld, der hele tiden forstyrrer os, stresser os.
Det er ikke sikkert, at det er muligt at bringe åndedrættet ned i maven, men at give dig selv et rum, hvor du mærker ind til dit åndedræt, hvordan det ligger i kroppen, er det første skridt på vejen til at arbejde med at bringe dit nervesystem i ro.
Kropsterapi kan hjælpe dig, hvis du oplever stress-symptomer som ondt i maven
Hvis du er meget stresset, kan det være svært selv at bringe åndedrættet dybt ned. Faktisk kan det være nærmest umuligt at sidde i ro. I en behandling kan vi arbejde med at bringe åndedrættet dybere ned, og bringe lidt bevidsthed ind i de stress-symptomer, du oplever, så der er mulighed for at mærke, hvad der egentlig sker inde i dig.
Når vi arbejder med åndedrættet, er det også et arbejde med at afspænde stressens muskelpanser. Med det dybe åndedræt aktiverer vi den store åndedrætsmuskel, diafragma, der hvælver ned i bugen i indåndingen. For at kunne det, skal en del af os kunne give efter, så der kommer passage. Diafragmas bevægelser ned i bugen er med til at bevæge tarmene og sætter gang fordøjelsen.
En spændt diafragma klemmer om mavesækken og giver de mavesmerter, som personer med stress ofte oplever.
Hvis du ønsker hjælp til at bringe ro i nervesystemet og håndtere stress i dit privat- eller arbejdsliv, er du velkommen til at booke en behandling med kropsterapi her.
Læs mere om behandling af stress med kropsterapi.
Læs også om sammenhængen mellem vejrtrækningsbesvær, stress og angst.
Book tid til behandling af stress i København
Tryk på “book tid” og kom direkte over i min bookingkalender, hvor du kan bestille en behandling.
Du er velkommen til at sende mig en mail på sara@sarasaxild.dk eller ringe til mig på tlf. 3027 6023, hvis du har spørgsmål til behandlingen med kropsterapi.
Behandlingen foregår i lyse og venlige omgivelser i Manuvision Huset på Bernhard Bangs Allé 25, 2. sal, 2000 Frederiksberg.
