Hvordan får man stress ud af kroppen?

Hvordan får man stress ud af kroppen? Beroliget nervesystem
Kropsterapi i København

Forfatter: Sara Saxild, Manuvision kropsterapeut med speciale i chok og traumer

Hvordan kommer man af med stress i kroppen?

Stress er en af de mest almindelige lidelser i den vestlige verden, og stress er en stor risikofaktor for udvikling af mange andre sundhedsproblemer, såsom hjerte-, karsygdomme, depression, angst og diabetes.

Stress kan komme til udtryk på mange forskellige måder, både som fysiske, følelsesmæssige og kognitive symptomer. Det kan fx være i form af tankemylder, søvnløshed, ondt i maven og smerter i solar plexus, depression, rastløshed, irritabilitet, humørsvingninger, koncentrationsbesvær eller problemer med hukommelsen.
Måske oplever du lige nu alvorlig stress for første gang, eller måske har du oplevet det før og er nu blevet sygemeldt med stress igen.

I dette blogindlæg kan du læse mere om, hvordan du med kropsterapi kan arbejde med stress gennem kroppen og nervesystemet – og ikke kun symptombehandle de enkelte stress-symptomer for at få det bedre.

Hvordan beroliger man sit nervesystem?

Åndedræt, muskelspændinger og nervesystemet står som centrale fokuspunkter, når vi arbejder med stress gennem kroppen inden for kropsterapien.

En god måde at berolige dit nervesystem på, er ved at give dig selv ro og plads, og gerne opholde dig i naturen, hvor der ikke er larm og en masse andre mennesker. Det kan også virke beroligende blot at ligge med en hånd på maven og mærke ind i dit åndedræt (uden intention om at ændre det, bare mærke hvordan det bevæger sig i din krop), dyrke let motion som fx gåture i naturen, yin yoga, eller lave en form for meditationstræning. Derigennem får du beroliget dit nervesystem og det kan give dig et pusterum, hvor du kan igangsætte et arbejde med dig selv, hvor du får mulighed for at begynde at genkende, hvornår dit nervesystem sætter i alarmberedskab og beder dig om at blive opmærksom på dig selv.

Kropsterapi er en rigtig god måde at få nervesystemet beroliget, få følelsen af at komme hjem til sig selv, og i trygge omgivelser arbejde med at lære hvad det er, der sker i dig, når du får stress-symptomer. I arbejdet med at behandle stress starter vi med at lære stressen at kende. At lære dit eget nervesystem at kende. Først når der er tryghed og genkendelighed i de kropslige reaktioner, er det muligt at arbejde med at trække vejret dybere og på den måde berolige sig selv. Det er enkelt, men ikke nødvendigvis let.

Læs mere om behandling med kropsterapi mod stress og få hjælp her.

Øvelser til en stresset krop

Øvelser mod stress kan fx inkludere mindfulness, meditation og åndedrætsøvelser.

Åndedrætsøvelser: Åndedrætsøvelser anbefales ofte som en måde at lindre stress i kroppen på. Dyb vejrtrækning hjælper med at fortælle vores nervesystem, at der ikke er fare på færde og at vi ikke behøver være i det højeste gear, lige nu. Det vil så få kroppen til at give plads til de genopbyggende processer i kroppen, fordøjelse, oprydning, genopbygning at celler, og det vil sænke niveauet af stresshormoner, der får det hele til at køre lidt for hurtigt indeni. Det vil slippe spændingen i dine muskler og hjælper dig også med at slappe af ved at sænke din puls, blodtryk og iltforbrug. Det er fordi, det dybe åndedræt fortæller kroppens sympatiske del af nervesystemet, at der ikke længere er fare og vi kan slappe af.

Måske er det ikke muligt at bringe det dybe åndedræt ind, så kan en øvelse være blot at mærke sit åndedræt, sådan som det nu engang ligger i din krop på det gældende tidspunkt. Helt uden at skulle blande sig eller problematisere det. Bare at være sammen med åndedrættet.

Meditation: Meditation er en indre træning af sindet og kan være en virkelig gavnlig måde at arbejde med stress på. Det at sætte sig i ro med sig selv, kan dog opleves voldsomt ubehageligt, hvis vores nervesystem er alarmeret, da vi kan opleve at når vi sidder i ro, kommer tanker og følelser væltende. Men at meditere vil sådan set sige at være midt i det, der sker (også det der sker indeni) uden at handle eller skulle gøre noget med det.

Der findes mange forskellige meditationsmetoder og praksis, så det er med at finde noget, der giver mening for dig, der hvor du er lige nu. Lad være med at være ambitiøs der. Start stille op. Da det er en træning, er det rigtigt godt at sidde lidt dagligt, så det er en kontinuerlig øvelse.

Let motion og Manuvision-træning: Let motion kan være at gå ture eller cykle roligt i dejlige omgivelser. At bevæge sig giver mere plads i kroppen, så det ikke kun er hovedet der er i gang. Når kroppen har en stress reaktion, giver det ikke mening at presse den yderligere, men det er vigtigt at bevæge sig og komme udenfor, også for at det ikke kun er i hovedet det hele foregår.

Manuvision træning bygger på elementer fra yoga, karate og andre træningsformer, med kropsterapiens forståelse af sammenhængen mellem krop, tanker og følelser. Kom og træn med os i Manuvision Huset i København – jeg leder træningen tirsdage kl 17.

Kropsterapi og nervesystemet: Kropsterapi kan gennem kroppen bringe nervesystemet ned, fra det sympatiske del til at aktivere den ventrale del af vagusnerven, den del der har med vores socialengagement-system at gøre. Det vil sige, at vi føler os trygge.

Når vores forsvar ikke længere er i gang, har vi mulighed for at afspænde de muskler, der spænder op når vi er stressede, vi kan bringe ro og mere plads i kroppen. Vejrtrækningen bliver dybere, og det kan være mere overskueligt at være i sit liv.
Pulsering er en meget brugt teknik i kropsterapien, hvor vi vugger kroppen frem og tilbage. Det beroliger nervesystemet og sætter gang i gennemstrømning og lymfecirkulation.

Få hjælp til at få stress ud af kroppen med kropsterapi

Hvis du ønsker hjælp til at komme af med din stress, giver behandlinger med Manuvision kropsterapi mulighed for både at bearbejde stress symptomerne her og nu, og derefter arbejde med de dybereliggende årsager.

At lære dine egne forsvarsmekanismer at kende, ikke bare kognitivt, men helt oplevelsesmæssigt, kropsligt og sansende, vil give dig både en omsorg for dig selv, og en anden måde at navigere i dit liv på.

Jeg tilbyder både individuelle kropsbehandlinger for stressramte samt stressforløb i grupper sammen med andre med lignende stress-problematikker. Kontakt mig gerne på sara@sarasaxild.dk eller tlf. 3027 6023 hvis du vil høre mere om de forskellige behandlingsmuligheder. Sammen finder vi den behandling, der passer bedst til din situation.

Få hjælp til at håndtere stress – book en behandling her.

Book tid til behandling af stress i København

Tryk på “book tid” og kom direkte over i min bookingkalender, hvor du kan booke en behandling. 

Hvis du har spørgsmål til behandlingen eller gerne vil høre mere om, hvordan du kan få stress ud af kroppen, så skriv til mig på sara@sarasaxild.dk eller ring til mig på tlf. 30276023.

Jeg behandler i lyse og rolige omgivelser i Manuvision Huset på Bernhard Bangs Allé 25., 2. sal, 2000 Frederiksberg.

Kropsterapi i København, Manuvision kropsterapeut Sara Saxild