Ondt i lænden: Få behandling for lændesmerter i København

Kropsterapi i København

Forfatter: Sara Saxild, Manuvision kropsterapeut med speciale i chok og traumer

Hvorfor får man ondt i lænden?

Hvis du har ondt i nederste del af ryggen, har du ondt i lænden. Mange af kroppens store muskler hæfter omkring lænden. Der er rigtig mange af mine klienter, som kommer til behandling hos mig med ondt i lænden. Man kan have ondt i lænden steder, der knytter sig til lændehvirvlerne, og man kan have ondt steder i lænden, der knytter sig til korsleddene. Smerter fra lænden kan stråle helt ned i ballerne og videre ned i benene. Så kan der være tale om Iskiasnerve problematikker.

Her i blogindlægget kommer jeg kort rundt om nogle af de symptomer og problematikker, som jeg ofte støder på hos klienter, der har ondt i lænden.

Hvad enten du gennem længere tid har oplevet lændesmerter, som ikke vil gå væk, eller dine smerter i lænden er helt “friske”, så kan behandling med kropsterapi afhjælpe smerter og løsne op i hold og muskelspændinger, som ofte er dét, der forårsager lændesmerterne.

Ondt i højre side af lænden

Hvis du er højrehåndet og højrebenet, er din højre side af kroppen som oftest mest dominerende. Det betyder, at din højre side er mere aktiv, fx når vi skal give nogen noget eller skal gribe fat i noget. Ondt i den ene side af lænden kan indikere, at der ligger nogle spændinger eller skævheder, der kommer til udtryk som smerter i lænden. Skævhederne kan sagtens have udspring andre steder i kroppen, men for at der er balance, vil kroppen typisk kompensere for en skævhed. Derfor behøver eksempelvis smerter i højre side af lænden ikke at betyde, at det nødvendigvis er dér, kernen til problemet sidder. Dette kan bedst opdages ved at komme til en behandling, hvor vi kigger på hele kroppen.

Smerter i lænden der stråler ned i benene

Hvis du oplever smerter i lænden, der stråler ned i benene, er det typisk iskiasnerven, der er klemt. Iskiasnerven udspringer fra 4. lændehvirvel, og løber ned gennem benet til foden. Hvis den er klemt et sted herimellem, vil du mærke det som en smerte eller en føleforstyrrelse. Det vil typisk være omkring lændehvirvlen, at den er klemt, men den kan også være klemt igennem ballen, hvor der sidder nogle af kroppens største muskler.

 

Den måde, jeg behandler smerter i lænden, der stråler ned i benene, er typisk at løsne op i de muskler der hæfter på korsbenet, i ballen og hoften. Spændet kan sidde oppe ved lænden, og derfor vil jeg løsne op i lænden og evt. arbejde med ledfrigørelse.

 

Det kan også være psoasmusklen, der ligger langs lændehvirvlerne og strækker sig ned gennem hoften, der er spændt. I en behandling vil jeg dog også altid se på, hvordan resten af kroppen har det, og hvordan du i det hele taget har det.

 

Ondt over lænden: Hvis du har smerter under ribben og ryg

Mange af mine klienter har ondt over lænden – lige under ribben og ryg. Her i nyre-området, rundt omkring det nederste af  ribbenene, hæfter vores åndedrætsmuskel, diafragma. 

Smerter i dette område kan godt skyldes, at diafragma kan være trukket sammen eller forhindret i at bevæge sig frit. Det kan være et større eller mindre område af diafragma, der er ufleksibelt eller sammentrukket, eller ikke er aktiveret. Dette ser jeg ofte hos mine klienter med stress og angst, hvor nyreområdet også er påvirket, og hvor åndedrættet bliver kort, følelsen af ikke at kunne trække vejret dybt ned, men hvor åndedrættet bliver liggende lidt højt i brystkassen. Det kan føles ubehageligt.

De store rygstrækkere løber også i dette område – det er bl.a. dem der holder os oprejst, og som også kan være godt belastede.

Og lige bagved i mave-området, sidder solar plexus, som også kan være et sted, hvor vi trækker os sammen, så der opstår smerter.

Hold i lænden

Hold i lænden opstår, når der er noget i lænden, der “låser” efter en pludselig belastning eller over længere tid. Det opleves som regel som meget smertefuldt.

Dette kan behandles med kropsterapi ved lige så stille at løsne op i hele kroppen og specifikt i musklerne omkring holdet i lænden og evt. få ledfrigjort lænden.

Der kan være meget smerte og frygt knyttet til et hold i lænden, så det vil altid være et samarbejde og en afstemning mellem os omkring, hvad der kan lade sig gøre netop den dag, du er til behandling hos mig.

Læs mere om behandling af rygsmerter med kropsterapi

Stiv i lænden

Rigtig mange af mine klienter oplever en stivhed i lænden. Det kan være samspillet mellem for- og bagside, der skaber problemet her, eller lidt stive ben med strakte knæ og ufleksible ankler, der gør, at vores lænd absorberer stød fra gang og lænd. Måske bliver lænden sat til at bære os i stedet for vores ben. Det kan også være mangel på bevægelse ved meget stillesiddende arbejde.

For at lænden kan begynde at give slip og bløde op, er det nødvendigt, at forsiden af kroppen begynder at hjælpe til. Dvs. at få mavemusklerne aktiveret, og få dem til at hjælpe med at bære kroppen. 

Eller få løsnet benene op, og få kontakt til fødderne, så vi begynder at stå på jorden og ikke hænge i lænden.

Der kan være mange årsager til, at det er bagsiden, der bærer os. I kropsterapien kan vi arbejde med at aktivere de muskler, der måske er sat lidt ude af spillet, og få en fornemmelse af, hvad der står i vejen for den balance. Kropsligt og følelsesmæssig.

Øvelser for lænden - sådan undgår du at få ondt i lænden

Hvis du har ondt i lænden eller du gerne vil undgå lændesmerter, så prøv disse øvelser for lænden i videoen herunder med Torben Svendsen, partner og medstifter af Manuvision-uddannelsen.

Ondt i lænden når jeg ligger ned

Når du ligger fladt på ryggen bliver svajet i lænden rettet mere ud. Området kan opleves stift eller smertefuldt, især hvis vi enten svajer meget, eller slet ikke svajer, men har trukket bækkenbenet lidt ind under os når vi står, går og sidder.

Hvis du har ondt i lænden, når du ligger ned eller når du sover, kan du prøve at lægge en lille pude under knæene eller mellem knæene ( hvis du ligge på siden). Det vil rette dit lændesvaj lidt ud. Her vil det være rigtigt godt at lave øvelser for lænden.

Ondt i venstre side af lænden

I venstre side af lænden sidder der muskulært det samme som i højre side. Dog sidder der forskellige organer i hhv. højre og venstre side af lænden.

Hvis du er venstrehåndet, vil din venstre side i løbet af en dag blive mere aktiveret end din højre side, og der kan være en øget belastning i venstre side. 

Afhjælp lændesmerter: Book en behandling med kropsterapi

Manuvision kropsterapi er en holistisk behandlings-form, der arbejder fra et udgangspunkt om, at der er sammenhæng mellem krop, psyke og følelser. En behandling med kropsterapi kan derfor give dig større indsigt i, hvor du har skævheder eller spænd i kroppen, og dermed også hvorfor dine smerter i lænden opstår.

Tryk på “bestil tid” og kom direkte over i min bookingkalender, hvor du nemt finder det tidspunkt, der passer dig bedst. 

Du er velkommen til at sende mig en mail på sara@sarasaxild.dk eller ringe til mig på tlf. 30276023, hvis du har brug for hjælp til at booke en tid, hvis du har spørgsmål til behandlingen med Manuvision kropsterapi, eller hvis du gerne vil ringes op inden din behandling. 

Behandlingen foregår i lyse og venlige omgivelser i Manuvision Huset på Bernhard Bangs Allé 25, 2. sal., 2000 Frederiksberg

Book tid til behandling af ondt i lænden, hold i lænden eller andre lændesmerter i København

Tryk på “book tid” og kom direkte over i min bookingkalender, hvor du kan bestille en behandling. 

Du er velkommen til at sende mig en mail på sara@sarasaxild.dk eller ringe til mig på tlf. 3027 6023, hvis du har spørgsmål til behandlingen med kropsterapi. 

Behandlingen foregår i lyse og venlige omgivelser i Manuvision Huset på Bernhard Bangs Allé 25, 2. sal, 2000 Frederiksberg.

Kropsterapi i København, Manuvision kropsterapeut Sara Saxild