Hvad er kropsterapi? Få svar på oftest stillede spørgsmål om kropsterapi og Manuvision-behandlinger. Hvad hjælper kropsterapi med og hvorfor skal du vælge denne behandlingsform.

Hvad er Manuvision kropsterapi?

Kropsterapi er et arbejde med at opdage og mærke kroppens og psykens mønstre. 

Nogle af vores handlemønstre er gode og giver os ikke problemer. Andre mønstre kommer til at slide på os, og på et tidspunkt begynder kroppen at fortælle os, at en grænse er nået. Det er her symptomer som stress, angst og depression samt fysiske smerter i ryg, lænd, hovedet, nakken eller skuldre begynder at vise sig i kroppen. Med Manuvision kropsterapi kan vi arbejde dybere med årsagerne til disse symptomer, i stedet for blot at symptombehandle.

En kropsterapeutisk behandling foregår på en briks, og består af pulsering, dybe tryk, teknikker til at løsne kroppen op, samtale og ledfrigørelse. 

Et vigtigt fokus i behandlingen er åndedrættet. Det er vejen ned i kroppen, og åndedrættet fortæller os meget om, hvordan kroppens stressniveau er. Det fortæller også om, hvornår vi holder igen (frygt), og hvornår vi kan hengive os (tillid) i behandlingen.

Smerter fra spændte muskler, skævheder i kroppen eller skader kan formindskes og forsvinde ved at få løsnet op gennem kropsterapi. Når vi løsner op i kroppen, bevæger led og muskler, åbner for gennemstrømning og får åndedrættet ned, kan vi få en anden – og måske dybere kontakt med os selv.

Læs mere om mig som kropsterapeut her

Hvorfor vælge Manuvision kropsterapi som behandling?

Du skal vælge en behandling med Manuvision kropsterapi, hvis du ønsker at arbejde med årsagerne til din krops symptomer. Det gør vi sammen i en behandling, når vi ser på sammenhængen mellem kroppen, følelserne og tankerne og hvordan disse kommer til udtryk i dit liv.

Mange af mine klienter prøver kropsterapi, fordi de oplever tilbagevendende symptomer. I sundhedsvæsenet fokuseres der på symptombehandlinger. Med kropsterapien kan vi få øje på sammenhænge og muligheder, som andre traditionelle behandlere ikke har adgang til i deres “værktøjskasse”.

Hvordan foregår en kropsterapeutisk behandling?

En kropsterapeutisk behandling foregår på en briks og består af pulsering, dybe tryk, teknikker til at løsne kroppen op, samtale og ledfrigørelse.

Et vigtigt fokus i behandlingen er åndedrættet. Det er vejen ned i kroppen, og åndedrættet fortæller os meget om, hvordan kroppens stressniveau er. Det fortæller også om, hvornår vi holder igen (frygt), og hvornår vi kan hengive os (tillid) i behandlingen.

Når du kommer til Manuvision huset, er der et venterum, hvor du kan opholde dig, indtil jeg henter dig der. 

Vi begynder altid din behandling med en kort indledende samtale, hvor du fortæller mig lidt om, hvad du sidder med, hvordan du har det, om du har ondt nogen steder, og om du har skader eller andet, jeg skal tage hensyn til. Det er vigtigt for mig at høre, hvad problemet er, hvorfor er du kommet og hvordan du oplever det i kroppen. Det kan også være relevant at se på din kropsholdning og hvordan du står og går. Resten af behandlingen foregår på briksen. 

Når vi arbejder på briksen, handler det om at få åndedrættet åbnet op, så der er mulighed for den dybe indånding og en umiddelbar udånding. Sukket.
Vi løsner op omkring diafragma (den store åndedrætsmuskel) og i solar plexus, i bryst og mave.

Jeg bruger meget pulsering af kroppen, da det sætter gennemstrømning i gang og har en beroligende effekt på nervesystemet.Under behandlingen er sansningen af kroppen og nervesystemet vigtigt.

Jeg arbejder med hele kroppen, også selvom det er skulderen, der gør ondt. Jeg arbejder og kigger efter de sammenhænge, som den smertefulde skulder har med resten af både kroppen, følelserne og det kognitive. Jeg bruger også ledfrigørelse og forskellige øvelser i behandlingen.

Hvad går kropsterapi ud på?

Manuvision er en særlig form for kropsterapi, der ser på det hele menneske, dvs. på sammenhængen mellem det kropslige udtryk eller den problematik, du kommer med, og hvordan dit liv ellers ser ud.

Kropsterapi er en alternativ og holistisk behandlingsform, der arbejder med forskellige teknikker til at løsne op i kroppen, behandle traumer, behandle skader, berolige et stresset nervesystem, tillade følelser at passere igennem, vække kroppen op, hvis den er tung og i depressiv tilstand, give klienterne mulighed for at se de mønstre, der holder dem låst fast. Det handler om bevægelse på flere planer, både i vævet, i tankerne og i følelserne.

Hvad er pulserende massage?

Pulserende massage bruger vi rigtigt meget i Manuvision kropsterapi. Pulsering er en teknik, hvor kropsterapeuten vugger/skubber klientens krop. Det hjælper kroppen til at give slip, det kan virke beroligende og det hjælper lymfe og kredsløb.

Hvad betyder Manuvision?

Manuvision er sammensat af to latinske ord. Manu, der betyder hånd, og vision, der betyder syn. Her refererer navnet Manuvision til, at Manuvision kropsterapeuter bliver trænet til at bruge deres hænder til at “se” med. At kropsbehandlingen handler om at se og lytte med hænderne til klientens krop og respondere på det, de fornemmer.

"Gennem behandlinger med kropsterapi har jeg lært meget om anatomi, hvordan kroppen reagerer ved frygt og ved frigivelse af stress og fået hjælpemidler til at regulere vrede ved en fysisk aktivitet. Alt sammen for at kunne tilrettelægge en sundere hverdag og holde øje med de tegn, min krop giver. Jeg har anbefalet kropsterapi til flere veninder, der kæmper med psyken. Jeg anbefaler kropsterapi, da det er en fantastisk måde at lære sig selv at kende på og få frigjort noget af al det, der har hobet sig op gennem livet."
Citat om kropsorienteret traumebehandling med kropsterapi
Laura

Book tid til behandling med kropsterapi i København

Tryk på “book tid” og kom direkte over i min bookingkalender, hvor du nemt kan booke en behandling, når det passer dig bedst. 

Du er velkommen til at sende mig en mail på sara@sarasaxild.dk, hvis du har brug for hjælp til at booke en tid, hvis du har spørgsmål til behandlingen med kropsterapi, eller hvis du gerne vil ringes op inden din behandling. 

Behandlingen foregår i lyse og venlige omgivelser i Manuvision Huset på Bernhard Bangs Allé 25, 2. sal, 2000 Frederiksberg.

Kropsterapi i København, Manuvision kropsterapeut Sara Saxild