+45 30 27 60 23

Behandling af angst med kropsterapi

Få hjælp med kropsterapi mod angst i København

Angst er et grundvildkår hos alle. Angst og frygt er med til holde os i live. Det beskytter os fra at foretage handlinger, der kan være skadelige for os, som fx at gå ud foran bussen eller sætte hånden på kogepladen. Mange mennesker, og især mange unge mennesker, beskriver angst som en velkendt lidelse. Der hviler et enormt pres på os alle i vores moderne samfund, hvor vi skal præstere og se godt ud samtidig. Vi skal være bedre, hurtigere, leve længere, være lykkelige og klare os godt i vores uddannelse eller på vores job.

Stress, depression og angst går ofte hånd i hånd, og rigtigt mange af mine af klienter har symptomer på stress, angst og depression. Med kropsterapi får du redskaber til at kende dine kropslige reaktioner, så du har mulighed for at være i angsten, trække vejret og derigennem berolige kroppen. Når vi behandler angst, er det vigtigt at få det kognitive med, sådan at vi bevidstliggør det, der sker, både på briksen og i dit liv. Sammen identificerer vi dine tanker, følelser, adfærd og kropslige fornemmelser, for at du får mulighed for at mærke sammenhængen mellem disse faktorer. Manuvision kropsterapi er oplagt til behandling af angst, da det kropslige arbejde kan give dig en dyb fornemmelse af dig selv, og skabe mere plads i kroppen, så angsten og andre følelser kan opleves mindre intenst og mindre overvældende.

I et forløb med Manuvision kropsterapi mod angst kan jeg i et trygt rum hjælpe dig med at berolige dit nervesystem og bringe bevidsthed ind i de tankemønstre, der medvirker til at skabe angst hos dig. Allerede efter en enkelt behandling vil du opleve en mærkbar forskel og lethed i kroppen, men en virkefuld behandling af angst kræver et forløb, der strækker sig over tid, da det at skabe nye mønstre tager tid og vedholdenhed. Gennem behandlingen vil du få større indblik i din krops reaktionsmønstre, så du fremover vil kunne identificere og håndtere angstudløsere og angstanfald.

Hvorfor får man angst?

Undersøgelser peger på, at man kan være arveligt disponeret for angst. At man arver en sårbarhed for at udvikle angst i en sygelig form.
Man kan også arve den samme type angst, som ens far eller mor lider af. Det kan både være en genetisk disponering for en sårbarhed og en miljømæssig arvelighed.

Alle mennesker oplever dog angst, og hvordan vi reagerer på det, kan være med til afgøre, hvorvidt angst-reaktionerne bliver en sygelig adfærd. Hvis vi f.eks. får et panikangst anfald i bussen og reagerer med at flygte ud af bussen, så vil vores nervesystem lære, at det er farligt at tage bussen. Vi vil enten få angst af at tage bussen næste gang, eller simpelthen undgå det. På den måde kan angst også blive årsagen til angst. Som et feedbacksystem, hvor man bliver angst for angst. At bare tanken om at tage bussen, kan udløse angst-reaktionen.

Angst kan også have andre årsager, fx kan man få angst som følge af:

  • stress
  • depression
  • traumer
  • chok
  • langvarige følelsesmæssige belastninger
  • mobning
  • præstationer
  • misforhold mellem det indre og ydre liv
  • psykiatriske diagnoser

Stress og angst

Ved stress kan hjernen tolke den uro, der er i kroppen, som om vi er i fare, og på den måde kan stress udløse en angst. Manuvision kropsterapi er en af de bedste metoder til behandling af stress og angst, da den bl.a. gør dig bevidst om sammenhængen mellem dine tanker, følelser, angst-symptomer og reaktionsmønstre, så du bedre vil kunne håndtere stressudløst angst.

Depression og angst

Angst hænger sammen med næsten alle psykiske lidelser.
Ved depression vil man ofte opleve bekymringer, ligesom ved en generaliseret angst. Man vil også kunne opleve panikangstanfald og tvangstanker.

Traumer og angst

Angst kan også udvikles fra traumer. En voldsom oplevelse eller et chok kan sætte sig som et traume, og når vi møder en situation der ligner oplevelsen eller chokket, kan vi blive ramt af angst.

Langvarige følelsesmæssige belastninger og angst

Angst kan også udvikle sig som reaktion på en længerevarende belastning, som eksempelvis ved mobning eller skilsmisse.

 

Følelser og oplevelser kan komme til udtryk gennem kropslige reaktioner. Prøv kropsterapi mod angst, hvis du ønsker at arbejde med din angst gennem kroppen, nervesystemet og tankerne – du kan finde en ledig tid til en behandling her.

 

Hvordan føles angst? - 12 typiske angst-symptomer

“Har jeg angst?” Måske har du oplevet nogle symptomer, som du mistænker kan være angst. Hvis du lider af angst, kan du ofte nikke genkendende til ét og måske flere af følgende fysiske og psykiske symptomer:

Et angstanfald kan opleves meget skræmmende, og ofte vil man forsøge at undgå situationer, der fremprovokerer angsten. På den måde får angst for angsten en alt for dominerende plads i hverdagen. Det er en af de ændringer, som mine klienter ofte oplever, nemlig at de gennem behandlingen lærer at håndtere angsten, inden den bryder ud, eller har mulighed for at stå med det der sker i kroppen, uden at blive bange. Book en tid hos mig her, hvis du ønsker hjælp til at håndtere angst.

Typer af angst: Hvilke former for angst findes der?

Der findes en række forskellige former for angst, som du kan få hjælp til at håndtere med kropsterapi. Det er bl.a.:

Du er velkommen til at ringe eller skrive til mig på sara@sarasaxild.dk inden du booker en behandling, hvis du er i tvivl om, hvorvidt kropsterapi er den rette behandling for dig i din situation.

Hvordan behandler man angst med kropsterapi?

På min briks arbejder vi både med kroppen og med tankerne, når du kommer til en behandling hos mig.
Det kan f.eks være ved at aktivere det sympatiske nervesystem og lade dig mærke, hvad der sker kropsligt og træne at bringe dit system til ro, eller blot trække vejret og være i en følelse, indtil den slipper. Vi kan også gennem afspænding af kroppen bringe det parasympatiske nervesystem i spil for at berolige kroppen.

At finde den underliggende årsag til angsten er også et fantastisk terapeutisk arbejde og kan hjælpe mange. Årsagerne til at angsten opstår, er dog ikke altid tilgængelige for os, da de kan stamme fra små situationer, en øget sårbarhed eller et traume, du muligvis ikke har adgang til.

Som led i den kropsterapeutiske behandling af angst arbejder vi med, hvordan du bl.a. tænker om dig selv, og hvordan du tænker om dine problemer. Mine klienter med forskellige former for angstlidelser har typisk negative tanker om sig selv og mindreværdsfølelse. Ved at blive bevidst om dine tankemønstre og opdage egne ressourcer, kan du lære at lade tankerne passere. Derudover kan du lære at møde og håndtere de somatiske angst-symptomer, når de opstår, uden at blive bange for dem.

Jeg er opmærksom på, at det kræver stor tillid til ens terapeut at kunne arbejde med angsten sammen, da en typisk adfærd for personer med angst vil være at undgå at bringe den i spil. Jeg lægger derfor stor vægt på at skabe rammerne om et trygt og tillidsfuldt rum, hvor vi sammen kan arbejde med din angst.

Ofte bliver angstanfald gentagne og længerevarende, når tankerne sætter gang i det. Så at finde roen, ved siden af uroen, inde i sig selv, at vide og mærke at oplevelsen af angst går over igen når vi lader følelsen passere, er et helt praktisk, kropsligt og kognitivt værktøj, som du kan bruge, når du bliver opmærksom på de første tegn på angst.

Få hjælp med kropsterapi. Book tid til behandling af angst i København

Tryk på “bestil tid” og kom direkte over i min bookingkalender, hvor du nemt kan booke din behandling. 

Du er velkommen til at sende mig en mail på sara@sarasaxild.dk, eller ringe til mig på tlf. 3027 6023 hvis du har brug for hjælp til at booke en tid, eller hvis du har spørgsmål til behandlingen af angst med kropsterapi. 

kropsterapi mod angst. Sådan kan en kropsterapeutisk behandling af angst foregå ved briksen