Panikangst: Behandling og symptomer

Kropsterapi i København

Forfatter: Sara Saxild, Manuvision kropsterapeut med speciale i chok og traumer

Få hjælp til at håndtere panikangst og angstanfald

Angst er en følelse, der i bund og grund skal sørge for, at vi kommer væk fra farer, men sommetider kan angsten nærmest blive det, der opleves som farligt for os. 

Panikangst rammer dobbelt så mange kvinder som mænd. Mange af mine klienter med panikangst oplever også, at frygten for at opleve angstanfald hæmmer dem i at deltage i sociale sammenhænge og foretage helt normale dagligdags aktiviteter som at gå på arbejde, tage bussen, køre bil, gå i supermarkedet eller hente deres børn. 

Vejen ud af at blive styret af panikangst og angstanfald er at lære ikke at være bange for det. Dette er muligt at lære med kropsterapi.

Ved at bruge kropsterapi som behandling af panikangst kan du lære at være i angsten. Vi arbejder med åndedrætsteknikker og andre øvelser, der kan berolige dit nervesystem og give dig jordforbindelse. Øvelserne kan være stræk eller en træning af din opmærksomhed. Det, at få mulighed for at lære at håndtere angstanfald ved at berolige dig selv, vil gøre, at du ikke behøver at blive bange for angsten, men kan hjælpe dig selv der, hvor du bliver taget af følelsen. 

Du vil lære vejrtrækningsteknikker, der kan berolige dit nervesystem, og vi vil i behandlingen arbejde med at løsne op i hele kroppen, i særdeleshed i maven og omkring åndedrætsmuskulaturen, der ofte trækker sig sammen og spænder op i forbindelse med angstanfald.

Når vi løsner spænd i kroppen, skaber det mere plads til at rumme følelserne der går igennem os, og det gør det nemmere at bevare kontakten til os selv, og dermed ikke blive overvældet.

Hvad er panikangst?

Panikangst rammer som et pludseligt anfald med angst og fysiske reaktioner i kroppen. Det kan opstå ud af det blå og uden, man umiddelbart kan finde en grund til det. Man kan rammes af panikanfald om natten såvel som om dagen. Et anfald af panikangst kan udtrykke sig i kroppen i så voldsom grad, at man opsøger lægehjælp pga. frygt for hjerteanfald eller astmaanfald.

I sundhedssystemet diagnosticerer man panikangst ud fra, at patienten skal have mindst 4 anfald i løbet af 4 uger. Anfaldene skal rumme 4 af de nedenstående symptomer, og ud af dem skal der være et symptom på autonom hyperaktivitet. 

få hjælp til panikangst med kropsterapi

Symptomer på panikangst

Symptomer på panikangst er somatiske symptomer som fx:

  • svimmelhed
  • hjertebanken
  • rysten
  • åndenød
  • brystsmerter
  • ondt i maven
  • kvalme
  • muskelspændinger
  • prikken og snurren i fingrene
  • mundtørhed.

De følelsesmæssige symptomer på panikangst er bl.a.:

  • ængstelse
  • uvirkelighedsfølelse
  • frygt for en sygdom (som fx hjerteanfald)
  • frygt for at tabe kontrol over kroppen
  • frygt for at miste forstanden.

Symptomerne eskalerer gradvist og et anfald med panikangst varer cirka 10 minutter. Dog kan eftervirkningerne af panikanfaldet sidde længere tid i kroppen.

Panikangst og stress

Hændelser som fx en fyring, dødsfald, sygdom, skilsmisse og andre stressende begivenheder kan medvirke til, at man udvikler panikangst, hvis man ikke får bearbejdet sorgen, chokket, fyringen eller hvad den udløsende faktor end kan være. Stress sætter kroppen i øget alarmberedskab, og kan dermed være en faktor, der igangsætter panikanfald. Derfor ser vi i behandlingen også på, hvordan du håndterer hændelser og står i dit liv netop nu.

Hjælp til selvhjælp: Sådan foregår behandlingen af panikangst med kropsterapi

Vi kommer os over vores angst ved at lære at mestre angstfølelsen, eller genkende advarselssignalerne, når anfald begynder at opstå. Gennem behandlingen kan vi sammen lave en plan for, hvad du kan gøre, når du mærker et anfald begynde, og hvordan du kan håndtere anfaldene.

På min briks arbejder vi konkret med angsten gennem kroppen ved i mildere grad at vække den sympatiske del af nervesystemet. Derigennem får du mulighed for at mærke, hvad der sker i dig kropsligt. Du lærer at bringe dit nervesystem til ro med henblik på, at du vil blive i stand til at lægge opmærksomheden på åndedrættet og være i angst-følelsen, indtil den slipper.

Book tid til behandling af panikangst i København

Tryk på “bestil tid” og kom direkte over i min bookingkalender, hvor du nemt kan booke en behandling. 

Du er velkommen til at sende mig en mail på sara@sarasaxild.dk eller ringe til mig på tlf. 3027 6023, hvis du gerne vil vide mere om, hvordan kropsterapi kan være en hjælp til at håndtere panikangst og panikanfald. 

Behandlingen foregår i lyse og venlige omgivelser i Manuvision Huset på Bernhard Bangs Allé 25, 2. sal, 2000 Frederiksberg.

behandling af panikangst